Forstørrede mandler og gentagne halsbetændelser

Ørelægerne Fredericia, Vendersgade 26, 2. sal
7000 Fredericia - Tlf.: 75 92 05 20

Halsmandlerne sidder bagerst i mundhulen på hver siden side af drøblen. De har sammen med næsesvælgspolypperne funktion i de tidlige barneår som en del af immunapparatet i den Waldeyerske ring, der beskytter mod øvre luftvejsinfektioner. Halsmandlerne kan dog vokse uhensigtmæssigt og give en række problemer hos både voksne og børn.

  • Obstruktion resulterende i påvirket luftgennestrømning især med pauser i vejrtrækningen under søvn (søvnapnø)
  • Kronisk kolonisering med bakterier der medfører hyppige halsbetændelser, og i sjældne tilfælde en byld bag mandelen.
  • Kryptede halsmandler med mandelpropper, som er hvide organiserede klumper, der kvitteres dagligt, smager bittert og giver dårlig ånde.
  • Store halsmandler hos børn kan medføre dårlig trivsel og spisevægring og være lille af alder.

Behandlingen vil være enten at fjerne eller reducere mandlerne afhængig af tilstanden (se under Almindelige Operationer).
Almindeligvis har børn med store halsmandler også svælgpolypper og vi anbefaler at svælgpolypper fjernes/reduceres ved samme operation (se information vedr. fjernelse af svælgpolypper).

Mandelfjernelse kan også være aktuel ved periodisk feber-syndrom (PFAPA) og psoriasis.

 

Ørelægerne Fredericia, Vendersgade 26, 2. sal
7000 Fredericia - Tlf.: 75 92 05 20