Hørenedsættelse og høreapparatsbehandling

Ørelægerne Fredericia, Vendersgade 26, 2. sal
7000 Fredericia - Tlf.: 75 92 05 20

Hørenedsættelse vil oftest ske gradvist og opleves af alle efterhånden som man bliver ældre. hørenedsættelse kan dog kan også være arvelig og enten være medfødt eller vise sig i ungdoms- eller barneårene.  Pludselig hørenedsættelse ses i forbindelse med forskellige tilstande som f.eks. virus- og bakterieinfektioner der involverer øre og høreorgan. I klinikken tilbydes specialiseret høretest og udredning samt behandling hørenedsættelse.

Ved nedsat hørelse og behov for høreapparatsbehandling har man mulighed for at få høreapparat på 2 forskellige måder:

  1. De offentlige høreklinikker
  2. Private høreklinikker.

Høreapparatsbehandling via de offentlige høreklinikker er omkostningsfri, men vil dog være forbundet med ventetid. Aktuelle ventetider kan ses på mitsygehusvalg.dk.

Vælger man at købe høreapparat hos en privat høreklinik har man mulighed for at få offentligt tilskud. Samtidig kan medlemmer af Sygesikringen Danmark få yderligere tilskud (se sygeforsikring.dk)Opfylder man kravene for helbredstillæg/medicinkort har man mulighed for at få refunderet op til 85% af egenbetalingen (borger.dk).

For yderligere information anbefales Sundhedsstyrelsens vejledning om høreapparatsbehandling.

Ørelægerne Fredericia ejer Ørelægernes Høreklinik, hvor der er mulighed for at købe høreapparat med offentligt tilskud samt specialtilpassede støjværn og svømmepropper mm.

 

 

Ørelægerne Fredericia, Vendersgade 26, 2. sal
7000 Fredericia - Tlf.: 75 92 05 20